En enkel trin-for-trin-guide til at skabe en ÆGTE spaoplevelse derhjemme
Er du klar til at slippe dagens stress og forkæle dig selv med lidt tiltrængt selvpleje? Her får du en enkel trin-for-trin-guide til at skabe en spaoplevelse derhjemme – inklusive produkterne fra vores Limited Edition Spa Box with Moshi Moshi Mind. Og vi starter med trin 0: Giv din roomie, partner, børn, kone, mand ... besked om, at du ikke er tilgængelig de næste 1-2 timer!

Trin 1: Gør dit space klar
Ryd op på badeværelset, og skab et rum, der føles rent, roligt og indbydende. Læg et blødt håndklæde eller en bademåtte frem at stå på, og stil dine spa-produkter, så du har dem lige ved hånden. Læg Facial Pads i køleskabet, så de bliver dejligt kolde. Hæld et glas vin op eller lav en kop urtete, som du kan nyde, mens du forkæler dig selv.
Trin 2: Sæt stemningen

Forvandl dit badeværelse til en fredfyldt oase ved at dæmpe lyset, tænde et par stearinlys og sætte afslappende musik på. Lad det flakkende stearinlys og de blide toner føre dig til et sted med ro og balance.
Trin 3: Nyd et varmt bad eller et dampende shower
Uanset om du foretrækker et hurtigt, opfriskende shower eller et langt, luksuriøst bad, er det en vigtig del af enhver spaoplevelse at tage sig tid til at rense kroppen. Hvis du tager et shower, så lad det varme vand strømme over dig, træk vejret dybt, og mærk musklerne slappe af. Hvis du tager et bad, kan du tilsætte badesalt eller skum for at skabe en beroligende og afslappende stemning. Uanset hvad du vælger, så tag dig god tid og nyd følelsen af det varme vand, der omslutter dig og skyller dagens stress og spændinger væk.
Trin 4: Pak krop og hår ind

Træd ud af showeret eller badekarret, og svøb dig i en blød badekåbe eller et håndklæde. Brug det bløde og behagelige Hair Towel til at samle håret og holde det væk fra ansigtet. Mærk det lette tryk mod hovedbunden, som får dig til at føle dig rolig og centreret.
Trin 5: Rens dit ansigt
Brug Konjac Sponge sammen med din yndlingsrens, og massér blidt ansigtet i cirkulære bevægelser for at fjerne snavs og urenheder. Nyd den milde eksfoliering og følelsen af, at huden bliver blødere og glattere.
Trin 6: Eksfoliér kroppen

Tag et øjeblik, hvor du fokuserer på kroppen, og brug Mind Pumice Stone til nænsomt at skrubbe hård hud væk fra fødderne og sætte gang i blodcirkulationen. Brug derefter Gua Sha Stone til kroppen til at stimulere lymfedrænagen og efterlade huden silkeblød.
Trin 7: Giv dit ansigt massage

Brug Gua Sha Jade Stone til ansigtet og Jade Roller, og forkæl huden med en blid massage, der hjælper med at reducere hævelser, forbedre blodcirkulationen og fremme en sund glød. Nyd følelsen af den kølige sten, der glider hen over huden og efterlader dig afslappet og frisk.
Trin 8: Læg en ansigtsmaske & lindr trætte øjne
Vælg din yndlingsansigtsmaske, og lad de plejende ingredienser gøre arbejdet. Læg samtidig de afkølede Facial Pads over øjnene for en forfriskende følelse, som reducerer hævelser og hjælper med at lindre trætte øjne. Hvis du har et badekar, så læn dig tilbage i det, eller find et hyggeligt hjørne i sofaen eller i sengen.

Trin 9: Slap af og kom helt ned i gear
Til sidst skal du bare give dig selv lov til at synke helt ned i afslapningen og lade både krop og sind falde til ro. Bliv i badekarret eller på sofaen lige så længe, du har lyst, og nyd følelsen af ro og velvære omkring dig.

Med vores Spa box og disse enkle trin kan du forvandle dit badeværelse til et fredeligt frirum fyldt med selvforkælelse og afslapning. Så tag dig lidt tid til dig selv, og nyd den skønne spaoplevelse, du fortjener. Hvad venter du på?